Om ensomhed og hiphop (Abbaz vs Amro)

Billede

Jeg bryder mig ikke om mennesker. De er generelt store, brovtende og utilregnelige. Jeg har en kat som jeg ikke engang stoler helt på. Samtidigt elsker jeg mennesker. De er generelt mystiske, fascinerende og utilregnelige. Spændende væsner jeg hverken kan holde ud eller holde mig fra. Det er ikke ligefrem nemt at konstruere en hverdag, der kan forene disse 2 modsatrettede principper – men jeg har afdækket et par sindrige snydekoder i min afsindige søgen efter mening i tilværelsen. Først og fremmest kan man, og det gør jeg, studere menneske-væsnerne på behørig afstand. Som den isdronning jeg er, har jeg nemlig lavet et troldspejl, som jeg benytter til at spionere på hele den store verden. Computerskærmen giver mig et indblik i omverdenens udsøgte uudgrundelighed. Her kan jeg med sjælefred nyde en stille tryllebønne og fundere over virkelighedens sælsomhed. Netop derfor indtager rap en særlig plads i mit skrøbelige ungpigehjerte – her findes en rigdom af indtryk, udtryk og aftryk, som jeg på tryg afstand, trykket mod skærmen, kan studere og forsøge at forstå.

Er det måske også derfor at lyrikken har så stor betydning for mig? Personlighed kommer til udtryk igennem ord, og for en som er ensom som mig, så kan kunstnerisk personlighed kunstigt udfylde ét af de to tomrum (høhø) som findes i mit liv . Og når jeg snakker om personlighed i lyrik, så handler det ikke om dybfølte emo-tekster om kærlighed eller filosofi. Dén slags kan være præcist ligeså fladt og generisk som uoriginal blære-rap. Nej, når jeg snakker om personlighed, så handler det om lyriske detaljer der afslører hvordan rapperen tænker. Ord er netop dét vi begriber verden med, og den måde vi sætter ord på tanker, viser mere om hvem vi er, end tankerne i sig selv.

Hele denne tankestrøm jeg her nedfælder, er motiveret af, at jeg for kort tid siden hørte 2 tracks i træk og trak på skuldrene af det første, mens jeg blev fascineret af det sidste. Det første er dette:

På nummeret hører vi Abbaz sige følgende:

Og nu det’ hele blevet så pååå

forskellige byer, de piger der kommer og gååå

Budskabet i linierne er simpelt: Rapperen har succes, hvilket afspejles i hans nyvundne eftertragtethed blandt skønne damer. Et meget lignende budskab finder vi på det næste track jeg hørte, nemlig dette:

Her hører vi Amro rappe linierne:

Det især når de ser mig at de servicerer mig

når de under min standard og ik’ verificerbare

Ret beset, så siger Amro nøjagtigt det samme som Abbaz. De skønne damer vil ha’ ham og han er derfor rigtigt sej. Det er simpelt, det er primitivt og det er generisk. Men hvorfor trækker jeg på skuldrene af Abbaz version af budskabet og bliver begejstret over Amros?

Det handler om formulering. Hvor Abbaz benytter standard-formulering ”det’ så på”, så fifler Amro med fonetikken: Især-ser-servicér. Så selvom at linierne i sidste ende betyder det samme, så formulerer Abbaz det på en måde vi alle har hørt før, mens Amro, i sin jagt på et interessant ordspil, formulerer en ny linie. Med andre ord, så skal jeg aktivere mine små grå hjerneceller for at danne mig et billede af Amros tekst, mens Abbaz’ linier opfordrer min hjerne, til at blive i den samme celle som den startede i.

Budskab er skabt for at kunstnere kan skabe sig, men alt det fede, alt det som det i virkeligheden handler om (for os ensomme aficionadas) ligger i en formue af formfuldendte formuleringer. Far, får får får? Nej, får stopper deres blogindlæg når de ikke har mere at sige. Ses!

(og så hedder det altså “kommer og går” Abbaz! Ikke “kommer og gå”… Sorry, skulle af med det.)

Tags: , , , , , ,

One response to “Om ensomhed og hiphop (Abbaz vs Amro)”

  1. marcshar says :

    Haha, godt set, men du har så også taget det bedste fra Amros nummer. Værd at lægge mærke til ved Abbaz’ nummer er linierne: “For hvis du ikk’ ku’, ville jeg ta’ din pige og vis’ dig nu at der’ ingen på mit niveau..” Flowet er ret specielt her synes jeg.
    En anden ting ved Abbaz, som jeg synes er ret morsomt, er at han er kommet med i Cheff, nu er det så meningen at han skal stå på egne ben. Det giver ikke nogen mening at tage ham med, hvis det han laver ikke holder i sig selv. Men alligevel inviterer han Topgunn med, og hver gang han rapper om, hvor gode Cheff er, skal det lige bekræftes af Kidd. Og så står han med en hel hær i ryggen.. Han snakker rigtigt meget om, hvor glad han er for at være kommet med i Cheff, og hvor meget godt de skal lave sammen, ikke bare på det her track men også “Snakker om os”. Jeg tror faktisk han bruger nogenlunde de samme ord til at beskrive det med; Det var koldt derude, og Cheff samlede ham op.
    Jeg er i hvert fald spændt på hvordan det kommer til at gå for ham, og for Jeg er i hvert fald spændt på hvordan det kommer til at gå for ham, og for Cheff i det hele taget, om de forsætter (Kidd: Ja selvfølgli’!) eller går kolde..

    I hvert fald en fed blog du har dig her!
    Alt held til dig fremover!

    -Marcshar

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: